Dagen var kommet, hvor vi igen satte kursen mod syd og dermed forlod Nordkapøen. Turen fra Margerøya til Sjørkosen skulle vise sig at være en fantastisk køretur med smukke udsigter, UNESCO helleristninger og same-boder.
Vi forlod Margerøya/Nordkapøen ad samme vej, som vi var kommet dertil, nemlig gennem Nordkaptunnelen. Den er 6870 meter lang og på det dybeste sted kommer man 212 meter under havets overflade.
Derfra var det en køretur med det ene smukke scenarie efter det andet. Kameraet kom virkelig på overarbejde, selvom det kun var ganske få steder vejen gjorde det var muligt at gøre fotostop. Det sker ikke så tit jeg sidder og siger; Øj, hvor er det smukt, wauw, ejjj… seeee og så videre på en køretur, men på denne tur kunne jeg ganske enkelt ikke lade være. Det var så smuk en tur, at jeg endnu en gang kunne ønske, at vores billeder kunne gengive præcist hvor flot der er.
Små krusninger på vandet
Det så nærmest ud som om, der var små fine “skypumper” på himlen, som pustede vandet op i skyer i vandoverfladen. Det var ret fascinerende at se på.
Helleristningerne ved Alta
I 1973 fandt man de første helleristninger ved Alta, siden er der fundet mere end 6000 af dem i området. Ca. 5 km uden for Alta ligger frilandsmuseet World Heritage Rock Art Centre, hvor ca. 3000 af helleristningerne er samlet. De blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 1985 og er Norges eneste forhistoriske verdensarvsområde.
Det er et fint område med 2 ruter af velanlagte træ-gangstier rundt mellem klipperne.
Mange af tegningerne er tegnet op med rødt, så man bedre kan se, hvad de forestiller. Det er muligt at få en audioguide eller komme med på en guidet tur rundt i området.
Efter besøget i Alta fortsatte vi videre mod Sjørkosen. Den næste etape kom til at byde på mange flere smukke udsigter.
Vi skulle op over bjergpasset forude. Det er i øvrigt lukket i ca. 1½ måned om vinteren på grund af sne.
Same-boder
Der er rigtig mange samer, der har boder langs vejene i Nordnorge. Der ligger som regel 5 – 10 boder samlet. Vi holdt ind et sted, for at se om de solgte kaffe. Det gjorde de desværre ikke. Til gengæld havde de alt fra tørret kød og smukke rensdyrskind til is, lækre strikvarer, drømmefangere og billige souvenirs, som de solgte alt for dyrt. Jeg vil gætte på, at mange af dem var “Made in China” når det kom til stykket.
Det var fåmælte, men meget venlige mennesker, der gerne stillede op til fotografering, selvom fruen ikke kunne lide at se ind i kameraet, og ikke mente hun var værd at fotografere.
B. købte et rensdyrgevir, som han kunne lave smykker af, sammen med ungerne i Fritidsklubben. Det skulle vise sig at være en stor succes.
Shaman trommer
Sjørkosen
Vi var temmelig sent fremme i Sjørkosen, hvor vi havde booket en enkelt overnatning. Sjørkosen var det 3. sted på ruten, hvor det var muligt at se Midnatssolen. Mon vi var heldige denne dag?
Hotel Reisafjord ligger helt perfekt med udsigt over Reisafjorden og det lille fiskerleje. Vi spiste sent og gik herefter ud og nød omgivelserne, mens lyset blev mere og mere blåt.
Lyset og himlen kl. 23.45 – ville solen mon titte rigtig frem mellem skyerne?
Det var så smukt og magisk, som lyset og skyerne hele tiden skiftede karakter, og vi var helt enige om, at selvom det heller ikke skulle lykkes at se Midnatssolen i Sjørkosen, så var det lige før det ikke gjorde så meget, for oplevelsen var alligevel helt fantastisk.
Den opmærksomme følger kan se, at billedet her er det, jeg har brugt til den nye header, som jeg lavede til bloggen i anledningen af 2 års fødselsdagen. Jeg får virkelig den dér følelse af glæde og ro, og at jeg står ved bredden af Reisafjorden og spejder efter Midnatssolen, når jeg kigger på det her billede.
Fik vi Midnatssolen at se?
Nej, desværre – heller ikke denne aften. Billederne viser, at vi var tæt på, men solen kom ikke rigtigt frem. Alligevel fik vi en total magisk oplevelse i Sjørkosen. Vi har stadig “et skud i bøssen” i forhold til at se den famøse Midnatssol, gad vide om det lykkes der?
HER kan du følge med os helt fra starten, hvis du har lyst.
4 Comments
OnTrip.dk
august 11, 2019 at 11:31 amWOW og WOW siger jeg bare. Jeg kan godt forstå at kameraet kom på overarbejde. Der ser da vildt smukt ud og sikke nogle dejlige billeder. Jeg får da lyst til at pakke og tage afsted. Det er helt vildt så lang den tunnel er. Man kan kun imponeres over en sådan en ingeniørkunst.
Jeg bliver da helt sulten af at kigge på den vaffel. Nums hvor ser den god ud.
Jeg er forresten ret vild med dine samer billeder. Godt fanget.
/Annette
Kirsten
august 17, 2019 at 10:10 amTusind tak for din søde kommentar og besøget.
Det er virkelig bekvemt, at nogle kloge og dygtige ingeniører har kunnet stå for at lave sådan en lang og dyb tunnel. Før skulle man sejle til og fra Margerøya, hvilket der kunne gå meget tid med alt efter vind, vejr og trafik.
Det var såmænd ikke så svært at få billeder af de samer, de stillede gerne op til fotografering, jeg tænker det var for at trække folk til, for de så ud til at have en noget bedre handel end de samer, der fortrak, når de så et kamera.
urbantoglandlig.no
august 25, 2019 at 7:42 amSå mye flott natur i variert landskap. Mange fine bilder og mye herlig historie. Jeg kjørte i Gudvangtunnelen denne sommeren, den er 1,2 mil og slettes ikke så ny og moderne Det gikk dog greit, vi kom igjennom /Mette
Kirsten
august 25, 2019 at 8:28 amHej Mette,
Der er så flot i Nordnorge, jeg elsker naturen og de fantastisk smukke udsigter. Gudvangstunnelen kender jeg ikke rigtigt, måske vi skulle have taget den i stedet for?! Vores roadtrip fortsætter ned til Lofoten, som også var et af turens højdepunkter.
Tusind tak for besøget og din kommentar.
/Kirsten