POLKAGRISENE FRA GRÄNNA

Flere har spurgt, om jeg ikke snart tager hul på indlæggene om vores roadtrip til Nordkap. I kommer helt sikkert til at høre en masse om turen. Jeg har dog besluttet at fortælle om vores store og små oplevelser i kronologisk rækkefølge, og der er jo et stykke vej derop. Vi oplevede nemlig også en del op gennem Sverige og Finland, som jeg synes I skal høre om. Netop fordi jeg har bestemt mig for, at lave indlæggene i rækkefølge, lægger vi ud i det små. Det første indlæg er om en pause vi holdt i Gränna i Sverige, hvor vi kørte væk fra E4 for at gøre et stop. Det skulle vise sig at være et sted, jeg er sikker på især børnene vil elske at besøge, hvis I er på roadtrip i Sverige.

På førstedagen af vores roadtrip kørte vi fra Esbjerg til Linköping i Sverige. Vi holdt selvfølgelig nogle pauser undervejs. Ved søen Vättern viste skiltningen fra mod Cabbe Polkagrisfabrik i Gyllene Uttern ved Gränna. Det passede med, at vi trængte til at strække benene, så vi drejede fra E4 og fulgte skiltene frem til butikken, som heldigvis havde åbent.

HOLD DA OP! – siger jeg bare, – i butikken var der polkagrise og andet sukkerslik i virkelig lange baner, lidt vingummi og nogle souvenirs. De originale polkagris-stænger, stokke og slikkepinde med pebermyntesmag var der selvfølgelig flest af, men ellers var der stænger, bolsjer og slikkepinde med alverdens forskellige smagsvarianter. Det var ikke kun de børn vi så i butikken, der var ellevilde, og lignende nogen, der var i Den 7. slik-himmel,  – det var et par slikmunde som os også. Vi købte et par kræmmerhuse med bolsjer til den lange køretur, vi havde foran os.

Historien om hvordan polkagrisene blev til

Hvem i alverden har mon fundet på, at lave polkagrise? Det har en kvinde ved navn Amalia Eriksson helt tilbage i 1858. Amalia Eriksson var blevet enke i en alder af bare 25 år, og havde en datter at forsørge. Det var rigtig svært i et lille fattigt samfund, hvor det ikke var muligt at få et arbejde. Heldigvis var hun en beslutsom og kreativ ung kvinde. Hun opfandt de lange snoede rød-hvide sukkerstænger. Stængerne blev hurtigt populære, for det var noget helt nyt at lave produkter i ren sukker.

På det tidspunkt var det meget populært at danse polka, og det var kutyme, at manden gav partneren en lille gave, når han inviterede hende til at danse polka. Det blev meget populært at give en af de rød-hvide stænger, og på den måde fik Polkagrisene deres navn.

Inden turen gik videre rundede jeg lige kundetoilettet, – det ser ud til, at de ikke gør tingene halvt i Gränna.

Polkagris-sæbe

Herefter fandt vi tilbage til E4 og fortsatte i retning mod Linköping.

Du kan læse mere om Cabbe Polkagrisfabrik HER.