NICOSIA – DEN DELTE BY

Næsten midt på Cypern ligger hovedstaden Nicosia. Cypern er jo opdelt i en tyrkisk og en græsk del, og for at fordele sol og vind lige, har man valgt også at dele byen, hvilket gør det til en speciel oplevelse at færdes i den.

Mens vi var i Ayia Napa bestemte vi os for at sætte en dag af til et besøg i Nicosia. Vi tog bussen fra Ayia Napa til Larnaca og videre op til den delte by. Med det samme vi ankom til Nicosia var det tydelig, at det var en meget sammensat by.

Den græske del af Nicosia

Vi havde specielt set frem til at opleve den tyrkiske del af byen, og hvordan det fungerede når man skulle derover. Det eneste vi vidste var, at vi skulle have pas med.

Men først skulle vi gennem den græske del, som er en driftig og moderne storby med mange af de store kæder som H & M, Starbucks, McDonalds osv. Stormagasiner og caféer ligger side om side i gågaderne, men så snart man bevæger sig lidt væk fra midtbyen, finder man lidt mere autentiske, græsk-prægede områder. Det var tydeligt, at folk samlede sig i gågadekvarteret, hvor de små sidegader var rigtig hyggelige med masser af caféer og små butikker. Langt de fleste gader ligner dog gaderne herunder.

Gamle og nyere, mere velholdte huse ligger blandet mellem hinanden.

Midt i det hele finder man Frihedsmonumentet, som symboliserer Cyperns frihedskamp fra englænderne.

I samme område er der bygningsrester fra en svunden tid, – og så var der jo også lige ham her.

Ting og sager

Jeg elsker sådan nogle scenarier, men sikke et arbejde at åbne og lukke sådan en biks, med alt det der skal sættes frem og tilbage.

Hvad nu, når man gerne vil  krydse grænsen?

Midt på gågaden Ledra street kommer man til checkpointet. Vi gik ind på det lille informationskontor og spurgte hvordan procedurerne var. Det viste sig, at man skulle ansøge om et turistvisum, hvilket kostede 10 € per person. Vi fik udleveret et ansøgningsskema, i form af et lille stykke papir, som vi skulle udfyld og aflevere, sammen med vores pas, ved grænsepolitiet.

Billedet er fra en del af en scrapbog jeg har lavet fra turen

Det hele var blot en formssag, vores pas og visa blev stemplet, hvorefter vi kunne krydse grænsen.

Den tyrkiske del af Nicosia

Det var som at træde ind i en helt anden verden. Her blev der talt tyrkisk, kun ganske få ville/kunne tale engelsk, butikkerne handlede fortrinsvis med tyrkiske varer, og rigtig mange af kvinderne bar tørklæder. Man følte sig nærmest hensat til en tyrkisk provinsby.

Cypriotisk wall art

Vi spekulerede lidt på, hvad Lefkosa betød, men fandt ud af, at det er et andet navn for Nicosia. Nogle kalder byen for Nicosia, andre kalder den Lefkosa.

Det tidligere karavansarai Büyük Han

Vi fulgte strømmen af mennesker og stod pludselig midt i en hyggelig gård. Det viste sig at være Büyük Han – et tidligere karavanserai, hvor dyr og mennesker kunne få mad og hvile, og varerne der blev transporteret var i sikkerhed. Jeg kunne godt se for mig, hvordan der også i sin tid blev handlet i den store gård. Senere blev bygningerne bl.a. brugt som fængsel og hotel, men i dag er der fine små gallerier i lokalerne på 1. sal, hvor kunsthåndværkere udstiller deres værker. Forneden er der små butikker og caféer. Alt i alt et ganske hyggeligt sted.

Selimiye moskeen

Vi fortsatte om til Selimiye moskeen. Moskeen var oprindeligt den romersk katolske katedral St. Sophia, men da katedralen ligger i den del af Nicosia, som tyrkerne overtog, lavede de den om til moske.

Man måtte gerne gå indenfor og kigge, så det gjorde vi selvfølgelig, men besøget var dog hurtigt overstået.

Til sidst gik vi en tur om i bazaren. I forhold til de bazarer jeg tidligere har besøgt i f.eks. Tunesien og Tyrkiet, så var denne her bazar en lidt tam fornøjelse.

Turkish delight i stribevis

Er der mon nogen, der ved hvad de brune grøntsager der for noget?

Det meste af bazaren stod tom, så ud over et par grønthandlere, en enkelt bod med tasker og butikken med Turkish delight og andre specialiteter, var der ikke noget at komme efter.

Hvis man derimod manglede et par sko (brugte – vel at mærke) så kunne man få dem i en af boderne ude på gaden.

Her kunne man få syet sit tøj (til venstre i billedet)

Mon ikke folk var rykket fra bazaren og ud i gaderne med deres boder, for at spare husleje, – jeg tror det næsten.

Tilbage i den græske del af byen trængte vi efterhånden til at blive kølet lidt ned, der var dejlig køligt på Starbucks, så vi gik derind og fik kaffe, – kaffe kan vi altid have uanset temperaturen.

Herefter var det ved at være tid til at finde bussen tilbage mod Larnaca og videre til Ayia Napa.

Tanker om vores besøg i Nicosia

Vores forestilling om, at den græske del umiddelbart ikke havde så meget at byde på, holdt meget godt stik. Ellers fandt vi det i hvert fald ikke, men ret skal være ret, – jeg havde ikke lavet noget research ift. byen. Vi var nemlig mest optaget af forskellene på den græske og tyrkiske del af byen.

Rejsetidspunkt september 2014

Du kan læse om vores andre oplevelser på Cypern HER