Det var 2. dagen af vores roadtrip i Irland. Vi havde dagen foran os, og vi bestemte os for først at kigge lidt på midtbyen i Galway, og derefter køre ned til The Burren og Cliffs of Moher.
Som i de fleste storbyer vrimler det også her med folk, der optræder med musik, teater og så videre. Vi var da også dårligt nok kommet ind i gågaden, før vi blev mødt af den første dygtige gademusiker, som spillede Whisky in The Jar….
Glimt fra gågaden i Galway
Gademusiker i Galway
Kø i slikbutikken
Længere ned ad gågaden mødte vi en dukkefører med en miniudgave af sig selv, “De” spillede klassisk musik og kunne virkelig deres kram.
Vi fandt et lille marked, som vi jo var nødt til at tjekke ud
Vi købte lækre speltmuffins med blåbær og æbler, så vi havde lidt til kaffen når vi nåede frem til næste overnatning.
Der var efterhånden ved at være tæt pakket med mennesker i byen, så vi besluttede os for at forlade Galway….
…. men nu var kunsten at komme rigtigt ud af byen. Det lykkedes og vi kørte sydpå mod nationalparken The Burren.
Tanker om Galway
Galway er en livlig og populær by med mange spændende butikker, pubber og restauranter. Den er hyggelig med de mange fine facader, karnapper, blomsterkasser og husene i fine farver. Man gør klogt i at stå tidligt op, hvis man vil udforske byen, for allerede ved middagstid er gaderne tæt pakkede. Byen er helt bestemt et besøg værd.
Nationalparken The Burren
The Burren er et specielt og enestående klippelandskab fyldt med vilde blomster, små underjordiske vandløb og tør-søer. Vegetationen her er sparsom, men helt speciel, det er nemlig det eneste sted på jorden, hvor der både vokser subtropiske og alpine planter ved siden af hinanden. The Burren er et kalkstenslandskab, som faktisk er et stykke hævet havbund på ca. 250 km2, der består af sammenpressede skaller og skaldyr.
Her kan man se, hvordan planterne vokser op gennem sprækkerne i kalkstensklipperne.
Vi holdt ind ved Poulnabrone Dolmen, som er en af de mange portaler, der blev bygget i bronzealderen, for at begrave de døde.
Under denne portal ligger 16 voksne og 8 børn
Man mener, at Poulnabrone Dolmen er ældre end de store pyramider ved Gizah i Egypten. Om det er rigtigt eller ej, skal jeg ikke gøre mig klog på. Der er sat reb rundt om stendyssen, for at indikere, at man ikke må kravle op på den. Det var desværre blevet en yndet sport for især børn og unge, der ville fotograferes på dyssen.
Ved parkeringspladsen sad denne ældre herre og solgt keltiske smykker. En del af smykkerne lavede han selv.
Her laver han vedhæng på bestilling med et navn “skrevet” med keltiske bogstaver, som han hamrer ned i den lille tinplade.
Herefter kørte vi ud mod Cliffs of Moher. På vejen derud kom vi forbi
The Matchmaker Bar
The Matchmaker Bar, som vi bare var nødt til at have et billede af. Jeg tænker den blev etableret før datingsidernes tid *smiler*
Cliffs of Moher
Vel vidende, at der nok var virkelig mange mennesker derude, ville vi gerne besøge Cliffs of Moher. Det er én af Irlands største turistattraktioner, og JA, – der var virkelig mange der havde fået samme idé, men det er jo et Must see, når man er på de kanter.
Det er fantastisk at se, hvordan de grønne marker stopper brat med et lodret fald 215 meter ned til Atlanterhavet. Klipperne strækker sig over ca. 10 km.
Herefter fortsatte vi til overnatning ved Malton Bay, helt ude ved kysten.
Hvis du gerne vil se, hvad vi oplevede på vores første dage i Irland, kan du læse med her og her.
2 Comments
OnTrip.dk
september 6, 2017 at 9:30 pmSikke et dejligt inspirerende indlæg sær når man har en drøm om et road trip i Irland ;.)
Nu er rejselysten da ikke blevet mindre, Kirsten. Ved godt at Cliffs of Moher selvfølgelig er en top attraktion men hold da op, hvor er det smukt og det skal da opleves en dag.
Tak for god inspiration, Kirsten
Kirsten
september 7, 2017 at 9:59 amMange tak for besøget og de søde ord, Annette 🙂
Et road trip i Irland kan bestemt anbefales. Man kan få så mange forskellige typer oplevelser i Irland, at der altid vil være noget for enhver smag. At befolkningen er virkelig imødekommende, søde og snakkesalige synes jeg også er herligt 😉