Efter den lange vej op gennem Sverige og Finland var dagen kommet, hvor vi kunne sige: Endelig nåede vi til Nordkap. Først skulle vi dog lige til Honningsvåg på Nordkap-øen og indlogere os på hotellet.
Efter morgenmad og udtjekning i Saariselkä gik turen nordpå, og efter et par timers kørsel forlod vi De Tusind Søers land. Dagens etape var på ca. 425 km. Ca. midtvejs mellem Saariselkä og Honningsvåg ligger byen Karasjok, hvor vi havde tænkt os at gøre et lidt længere stop.
En af de ting der stod højt på vores liste var nemlig at besøge De samiske samlinger, som ligger i byen. For os der interesserer os for same-kulturen er det en spændende samling af samernes dragter, fangst- og jagtredskaber osv. Jeg har dog valgt at De samiske samlinger får deres eget indlæg på et tidspunkt.
Endelig nåede vi Nordkap
Fra Karasjok fortsatte vi nordpå, gennem Nordkaptunnelen, og videre til vores hotel i Honningsvåg. Vi havde ikke travlt, så planen var at vi ville tage et lille hvil på hotellet, spise middag der, og så køre op til Nordkap-klippen, så vi var der ved 23-tiden.
Vi var SÅ spændte, da vi kørte ud af Honningsvåg med kurs mod turens absolutte højdepunkt, nemlig at stå på Europas nordligst punkt. – Og så håbede vi jo selvfølgelig på at få midnatssolen at se.
Så er vi på vej
Der er koldt på toppen
Og der var den jo – den famøse globus!
Og der var den jo – den famøse globus, som er Nordkaps vartegn. Som sagt var vi spændte på, om vi fik midnatssolen at se den nat. Det tegnede ikke for godt, men vi oplevede også, at vejret og lyset skiftede med få minutters mellemrum, så vi havde optimismen i behold. Det ene øjeblik var det fuldstændig gråt, det næste øjeblik så det ud til at lysne. Få minutter senere så det ud til at solen ville bryde igennem, men det eneste vi var helt sikre på var, at det var hunde-hamrende koldt. Termometeret viste +5 grader, men windchill faktoren var på -10 grader pga. blæsten. Det var her jeg aftalte med mig selv, at det første der skulle ske dagen efter var, at jeg skulle ud og købe nogle varme vanter og et halstørklæde *smiler*
Nordkaphallen
Nordkap
Børn af jorden
I juni 1988 var 7 børn fra forskellige verdenshjørner samlet på Nordkap. De blev der en uge og sammen skabte de monumentet “Børn af jorden” – et symbol på samarbejde, venskab, håb og glæde.
De 7 børn var fra Tanzania, Brasilien, Japan, Thailand, Italien, Sovjetunionen og USA.
Fik vi midnatssolen at se?
Nej, desværre ikke. Vi blev på Nordkap til kl. ca. 1, så vendte vi snuden hjemad mod hotellet i Honningsvåg. Vi ville komme igen dagen efter, og havde også et par andre steder hvor vi kunne være heldige at opleve midnatssolen, så dem satsede vi på. Inden vi kørte derfra bestilte vi en sen middag på restauranten i Nordkaphallen til næste aften, så var det på plads.
Hvis du kan tænke dig at læse flere indlæg om vores roadtrip til Nordkap kan du finde dem HER.
Rejsetidspunkt: juni/juli 2018
6 Comments
OnTrip.dk
juni 12, 2019 at 4:19 pmWOW hvor er jeg misundelig 😉 Det har været min drøm at opleve Nordkap siden jeg var barn. Det må være en hel special oplevelse at stå deroppe på Europas nordligste punkt. Haha jeg kan forstille mig, at det må have være frysende koldt, men den storslåede natur må have kunne varme jer. Sikke en vild og barsk natur du så smukt får gengivet på dine flotte billeder, Kirsten.
Tak for en tur til Nordpolen.
/Annette
Kirsten
juni 12, 2019 at 6:31 pmDet var nemlig en speciel oplevelse, at stå dér helt på toppen af Europa, og jeg kan godt forstå det altid har været en drøm for dig at komme derop. Hvis I skulle gøre alvor af det på et tidspunkt, så lov mig, at I flyver et godt stykke nordpå og så lejer en bil. Det er fa…. mange km at køre. Ellers i det mindste nøjes med at køre op gennem Norge.
Ja kulden gik simpelthen gennem marv og ben, men du har ret i, at den storslåede natur opvejede det.
Det var ikke helt let at holde kameraet stille i blæsten, så jeg er glad for at du kan lide billederne 😀
Tusind tak for besøget og din – som altid – søde kommentar.
/Kirsten
Dorit
juni 15, 2019 at 1:33 pmKære Kirsten.
Vidste slet ikke I havde været dér, men stor naturoplevelse.
Har en tidligere kollega, som lige har været der i deres ombyggede “rugbrød” og de kørte jo hele vejen.
Min mor og en veninde var der for en del år siden, de fløj til Stockholm og hjem fra Tromsø, det var en tur med Gislevrejser.
Men vi må nok vente til jeg også blir pensionist.
Til gengæld så vi en perfekt solnedgang ved Santorini denne gang, hvor den røde sol gik ned i havet. Smukt.
Ja, vi må ud og se smukke naturscenerier !
Hilsen Dorit
Kirsten
juni 15, 2019 at 10:02 pmHej Dorit,
Du har ret, vi må ud at se de store naturscenerier, og at stå på Nordkap var stort. Der er barskt og råt, men man får altså en helt speciel følelse indeni, synes jeg. Det er en langt tur, så hvis jeg skulle derop igen (det skal jeg så ikke :-D), så ville jeg helt klar flyve derop. Faktisk drømmer jeg om at komme derop og opleve Nordlyset – ja, man har jo lov til at drømme 😀
Dejlig I havde en fantastisk solnedgang på “jeres” ø, og turen var jo super god, det så jeg jo andetsteds 😀
Kh.
Kirsten
Laila MA - Rundt Ekvator
juni 19, 2019 at 5:02 amFantastisk fin tur dere har vært på. Fristende bilder og flott beskrevet. 🙂
Kirsten
juni 19, 2019 at 10:25 pmTusind tak Laila, det var nemlig en fantastisk tur vi var på. Vi fik desværre ikke midnatssolen at se, men til gengæld fik vi så mange andre fine oplevelser.
Mange tak for dit besøg og din kommentar 😀