Efter en meget lang pause er jeg tilbage igen her på bloggen. Jeg havde egentlig besluttet mig for, at Kimic on Tour ikke længere skulle opdateres. Det skyldes flere ting, men først og fremmest, at min ryg desværre har fået det værre. Derfor har vi ikke så stor lyst til at rejse udenlands som det ser ud lige p.t.
Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt, så Kimic on Tour bliver vækket til live igen, men på sigt kommer indlæggene til at ændre sig. De vil fremover primært være fra vores oplevelser her i Danmark og fra vores småture/mikroeventyr.
MEN… Jeg har været ved at gennemgå de rejseindlæg, der allerede findes herinde, og jeg kan se, der mangler faktisk en del indlæg fra nogle af rejserne. Dem har jeg tænkt mig at følge op på. Det er nemlig så heldigt, at vi altid laver en rejsebeskrivelse fra vores rejser, og billederne har vi selvfølgelig stadig.
Den første rejse jeg vil gøre helt færdig er vores spændende roadtrip i Irland, hvor jeg mangler nogle indlæg fra Dublin.
Jeg håber I har lyst til at læse med fremover, I skal i hvert fald være så rigtig hjertelig velkomne.