Blodskirken i Skt. Petersborg

Jeg synes bygninger, og i særdeleshed kirker med kupler, er noget af det smukkeste. Derfor havde jeg også glædet mig virkelig meget til at se de smukke kupler på Blodskirken i Skt. Petersborg. Nogle gange skal man dog passe på med at have alt for store forventninger, for vi ankom til en kirke, hvor det øverste tårn inkl. kuppel var ved at blive renoveret.

Blodskirken er SÅ smuk, men stilladser og indhegnede områder med byggematerialer gjorde det nu ikke til den nemmeste sag at tage gode billeder af kirken.

Kirken med de mange mosaikker

Blodskirken er meget anderledes end Peter-Paul katedralen og Isaak katedralen som vi så dagen før. Den adskiller sig fra de øvrige kirker i Skt. Petersborg ved de mange blå farver, og de imponerende mosaikker, som store dele af kirken er udsmykket med. De store ikonbilleder, er nemlig lavet af smukke mosaikker, som efter sigende tilsammen skulle kunne dække et areal på hele 7500 kvadratmeter.

På afstand lægger man ikke så meget mærke til, at billederne er mosaikker, på billedet her kan man dog ane det på ikonet i højre side.

Lidt baggrundsviden om Blodskirken

Vores guide, Svetlana, har jo læst historie, så hun gjorde meget ud af at fortælle om baggrunden for Blodskirken. Her er lidt baggrundsviden i korte træk:

Mange vil nok mene, at katedralen minder lidt om Vasilij-katedralen på Den Røde Plads i Moskva. Det er der nok en grund til. Arkitekterne, der har tegnet kirken, har nemlig ladet sig inspirere af Vasilij-katedralen. Blodskirken er da så unikt et bygningsværk, at den er på UNESCO’s Verdensarvsliste.

I 1881 blev zar Alexander II udsat for et attentat. Han blev bragt til Vinterpaladset, hvor han døde nogle timer senere. Hans søn Alexander III opførte herefter Blodskirken som et mindesmærke for sin far, på det sted hvor attentatet fandt sted. Derfor er Blodskirken placeret helt ud til Gribojedov-kanalen.

Under 2. Verdenskrig blev Blodskirken brugt til mange forskellige formål, blandt andet opbevaring af kål og andre grøntsager og som lighus. Det var også her mange af de lokale søgte tilflugt for bomberegnen under tyskernes belejring af byen.

I dag er Blodskirken en af Skt. Petersborgs helt store attraktioner, og bliver hver dag besøgt af rigtig mange mennesker, så man kan godt sige, at den nu mest fungerer som museum.

Her er så Blodkirken, lige så smuk som vi havde håbet på at se den. Hvad det angår, er der ikke andet for end at besøge Skt. Petersborg igen. Det er nu også en by man sagtens kan besøge mere end en gang.

Uden mad og drikke….

Vi spiste middag på restaurant Askaneli, som er en georgisk restaurant. Georgisk mad minder meget om det russerne spiser, men har også et strejf af mellemøsten over sig.

Den ene del af forretten bestod af forskellige slags krydret grøntsagsmos/paté, noget af det var brugt som fyld i peberfrugt og som augergine-ruller. Helt præcist hvad det var, er jeg ikke helt klar over, men det smagte rigtig godt.

Dertil blev serveret et stykke fladbrød med tomat og olie med lidt salat. Det var en virkelig fyldig forret, og jeg havde egentligt ikke behøvet mere end det…. indtil jeg fik serveret hovedretten….

Hovedretten var en ret farveløs Butter-chicken med ris. Jeg ELSKER Butter-chicken. og denne her smagte intet mindre end fantastisk. Så var bunden ligesom lagt, – kors hvor var jeg mæt.

Vi skulle selvfølgelig smage en russisk øl. Tjeneren spurgte, om vi ikke også havde lyst til at smage russisk vodka, og selvfølgelig havde vi det. 5 cl til 7 € , men så var der også rigtig mange procenter i.

Behøver jeg sige, at vi sov godt den nat?!