Efter frokosten på restaurant Stroganoff var det tid til en sejltur på floderne, der løber gennem Skt. Petersborg. Planen var at vi bl.a. skulle sejle rundt om Hareøen, hvor Peter-Paul fæstningen ligger. Hareøen ligger i Neva floden. Her skulle vi gå fra borde og se fæstningen og Peter-Paul katedralen, – alt sammen noget vi havde glædet os meget til. Af en eller anden grund har vejret det med at drille, når vi er ude at rejse, så sejlturen blev en skuffelse. Vi havde håbet, at vi kunne sidde udenfor, så vi kunne tage nogle gode billeder. Desværre regnede det så meget, at det ikke var muligt. Regn på vinduerne og dug indvendigt gør, at vores billeder fra turen ud til Peter-Paul katedralen ikke er af en standard jeg vil vise her på bloggen. Det er ærgerligt, men dem må I altså undvære. Det skal lige understreges, at der er slet ikke noget i vejen med sejlturen, som sådan.
Browsing Tag