Norge Roadtrip til Nordkap

Hyggelige Mosjøn

Vores næste stop på turen sydpå var i den hyggelige by Mosjøn. Vi havde booket en overnatning på Fru Haugans Hotel, som ligger i den historiske del af byen.

Vi ankom til hotellet kl. 20, så vi kunne lige nå at få os installeret på værelset, før middagen blev serveret. Menuen stod på bøf med løg, kartofler og forskellige salater, og en lækker frugtdessert. Det var ganske forfriskende at få en god bøf, for der havde godt nok været meget svineskank på menuerne længere oppe i Norge. Det er altså ikke fordi der er noget som helst i vejen med svineskank, men lidt variation er altid godt.

Efter middagen gik vi en tur ad hyggelige Sjøgatan med de gamle historiske huse.

Som navnet siger, så ligger husene på den ene side af gaden helt ned til søen, og de fleste med terrasser næsten ud i søen. Ikke nok med det, prøv at se udsigten mod bjergene.

Lidt udsmykning var der sørme også blevet plads til.

Længere omme i gaderne fandt vi denne gamle nedlagte Shell benzinstation. Denne passer rigtig godt ind i den historiske del af byen, så jeg håber den får lov til at blive der. Det vil da næsten være synd at fjerne den, synes jeg.

Det var begyndt at blive køligt, så vi bevægede os stille og roligt tilbage mod hotellet. Hotellets fine have skulle vi dog også lige have med.

Vi drak en god kop kaffe og en godnatdrink i hotellets bar, før vi krøb til køjs.

Hvis I holder ferie i Norge, og kommer i nærheden af Mosjøn, så er byen helt sikkert et besøg værd.

Den flotte tur til Nordkap begynder så småt at være slut. I næste indlæg kan I dog følge med ned til Trondheim, hvis I har lyst.

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

    Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

    Luk