Flensborg Tyskland

HYGGELIGE BAGGÅRDE, ROM OG ROTE STRASSE I FLENSBORG

Plads til hygge ved Rommuseet i Rote Strasse

Så har jeg rekonstrueret indlægget fra Flensborg, det var heldigvis det eneste jeg mistede, da bloggen blev hacket. Nu håber jeg hackerne bliver væk denne gang. – Men nu til indlægget:

Vi havde et møde ikke så langt fra Rote Strasse i Flensborg, B. og jeg, så vi benyttede lejligheden til at se lidt nærmere på denne hyggelige gade.

Jeg havde specielt glædet mig til at se de hyggelige baggårde, og jeg blev bestemt ikke skuffet.

Det lille Rom-museum

Her ligger et lille Rom-museum.

Vi løb tilnærmelsesvis ind i dette skilt, da vi kom ud fra parkeringshuset.

Det lille Rom-museum ligger i 2. baggård bag butikken Wein & Rumhaus Braasch.

I den 1. baggård er der sat små borde op, hvor man kan sidde og nyde et glas vin eller rom, som udskænkes inde fra butikken. Vi fortsatte gennem en lille smøge og ind i de små udstillingslokaler.

Apparat til destillering af rom.

Ind under bordet med tønden, så rommen kunne tappes på flasker.

Der hænger masser af avisudklip, plancher og skilte rundt omkring, så man kan sagtens få noget ud af det på en helt almindelig åbningsdag, hvis man er til den slags.

  • Entré: Gratis på almindelige åbningsdage
  • Onsdage kl. 16.00 er der personale til stede, som fortæller om rommens historie m.v. Der vises film i lokalet på 1. sal og der er romsmagning. Hele herligheden koster 5 Euro

Rote Strasse

Der er flere specialbutikker i Rote Strasse. I Tehuset har de et kæmpe udvalg af forskellige slags te, og stort set alt hvad en inkarneret tedrikker kan ønske sig.

Da vi kom forbi Alte Kaffee-Rösterei blev jeg helt nostalgisk over duften af den friskkværnede kaffe. Jeg husker tydeligt, hvordan duften af friskkværnet kaffe allerede trak i mig som lille, og vi i min fars – dengang lille – købmandsbutik fik forskellige slags specialristede kaffebønner hjem i sække, som jeg elskede at hjælpe med at veje af til kunderne. – Men det er en helt anden historie *smiler*

Fine krukker til opbevaring af hele kaffebønner

I baggården bag kaffebutikken er der en hyggelig café med et stort udvalg af lagkager m.v. Caféen er kendt for sin gode kaffe og kager af høj kvalitet. Det lykkedes desværre ikke at få et bord der, på trods af flere forsøg. Det må vi så have til gode til en anden god gang.

I flere af baggårdene er der butikker med brugskunst, caféer, restauranter, galleri og glaspusteri.

Et par af baggårdene i Rote Strasse

Først den ene vej….

…. og så den anden vej i samme baggård

Glaspusteren holder til i en fin smøge ned til en Weinstube og brugskunstbutik i baggården

Man skal endelig ikke holde sig tilbage fra bare at gå ind i gårdene, der er oplevelser nok bag de gamle huse i Rote Strasse i Flensburg.

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Vores Rejseoplevelser
    august 28, 2017 at 2:07 pm

    Vi må da vist kigge lidt på Rote Strasse næste gang vi er i Flensborg. Tak for det interessante indlæg.

    *Rikke*

    • Reply
      Kirsten
      august 28, 2017 at 2:15 pm

      Selv tak, Rikke. Og mange tak for kommentaren.
      Ja, den “gode” ende af Rote Strasse er jo ikke så lang, men rigtig hyggelige, synes jeg, så det synes jeg bestemt I skal gøre. 😀

  • Reply
    Anja Elung-Jensen
    november 8, 2018 at 11:53 am

    Glæder mig til Rote Strasse

    • Reply
      Kirsten
      november 8, 2018 at 3:17 pm

      Dejligt Anja, det er også en hyggelig lille gade. Rigtig god tur, når du/I når så langt 😀

  • Reply
    Johs Rahbek
    maj 6, 2020 at 9:19 am

    Braasch Rum.
    Jeg ville gerne vide, om der evt. skulle være mulighed for en rundvisning fredag d. 18. december 2020 i forbindelse med en busrejse til Flensborg til bl a Skt Nikolais dansk-tyske julekoncert.

    • Reply
      Kirsten
      maj 8, 2020 at 9:12 pm

      Hej Johs,

      Jeg har sendt dig en mail.

      Vh.
      Kirsten

Leave a Reply

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk