Letland Riga

JULESTEMNING I RIGA

Julestemning i Riga

I år har vi været på et lille hyggeligt jule-citybreak i Riga, Letland. Vi ville gerne opleve byen og mærke den dejlige julestemning i Riga.

Julemarkedet

Vi boede helt perfekt på Hotel Astor Riga, som ligger så centralt at man kan gå til alt. Julemarkedet lukker ca. kl. 20, og da vi var ret så spændte på at se markedet, valgte at gå derom, før vi spiste middag. Her kommer lidt aften-stemningsbilleder fra det julemarked, der ligger på Torvet ved domkirken:






Det var rent ud sagt en piv-kold fornøjelse, at besøge julemarkedet den aften. Temperaturen lå på frysepunktet, og det var sådan rigtig vandkoldt, som vi siger her hvor jeg kommer fra. Vi blev ikke på markedet så længe, men valgte at finde et sted at spise i stedet. Julemarkedet ligger så centralt, at vi ikke ville kunne undgå at komme forbi flere gange i løbet af vores 2 hele dage i Riga, så der ville blive rig lejlighed til at kigge på boderne og indsnuse stemningen.

Om dagen var der ikke så meget gang i markedet, men til gengæld var det lidt lettere at tage billeder:










Julemarkedet er ikke voldstomt stort, men til gengæld virkelig hyggeligt. Der er masser af muligheder for at få lidt at spise og drikke, og har man brug for at få varmen er der et stort udvalg af huer, vanter og halstørklæder. Flotte pyntede gingerbread-figurer , sæber, souvenirs, varme hjemmesko og lækre skind er der et pænt udvalg af. Alt er lækre lokale varer, så det er kun smag og behag, der afgør om det er noget der ryger med hjem i kufferten.

Andre små glimt af jul

Riga er virkelig hyggelig ved juletid, det oser af jul, både ude og inde. Ud over julemarkedet fokuserede vi mest på de ting vi havde bestemt os for at se (dem skal I nok komme til at høre mere om) men fik da lige skudt et par julebilleder hist og her:


De flotte julekager er set på Riga’s kæmpe marked, hvoraf en del har til huse i nogle gamle Zeppeliner hangarer.

Er denne lille restaurant ikke fin? Ærgerligt nok havde de ingen ledige borde, så vi fandt noget andet.

Ved siden af Fødselskatedralen fandt vi endnu et lille julemarked. Det var stort set kun lokale, der kom der, hvor imod markedet i midtbyen var en blanding af turister og lokale, og var mere hyggeligt.

Sorthovedernes hus og Rådhuset, som ligger lige overfor hinanden, var smukt pyntet med lys og gran.

Jeg håber I har nydt lidt julestemning fra dejlige Riga, og så vil jeg ellers ønske jer alle en rigtig Glædelig jul.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    OnTrip.dk
    december 29, 2018 at 10:41 am

    Tak for hyggelig julestemning i Riga, Kirsten 🙂 Hvor ser byen bare hyggelig ud, når den er julepyntet. Lækre billeder hvor man heldigvis ikke kan fornemme hvor isende koldt der er 😉
    Jeg er vild med Riga og synes det er en super fin by at besøge. Jeg vil nu overvejer om jeg ikke skal opleve den når den er juleklædt på, så tak for dejlig inspiration.

    Rigtig godt Nytår.

    /Annette

  • Reply
    Kirsten
    januar 2, 2019 at 11:36 pm

    Selv tak, Annette 🙂 Riga er nemlig en super fin by, og virkelig hyggelig ved juletid. Et julebesøg kan bestemt anbefales.

Leave a Reply

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk