Letland Riga

Centralmarkedet i Riga

Centralmarkedet i Riga

Et af de steder, det bestemt kan anbefales at besøge, hvis du er i Letland, er Centralmarkedet i Riga, eller Rīgas Centrāltirgus, som det hedder på lettisk. Der er særligt to ting, der gør markedet til noget specielt. Den ene er størrelsen, – det dækker nemlig et område på 72.300 kvadratmeter med mere end 3.000 stande. Den anden ting er, at 5 af markedshallerne er bygget op omkring skelettet fra nogle gamle tyske zeppelin-hangarer.


Jeg syntes stemningen var lidt speciel i hallerne, men om det var fordi jeg vidste der en gang havde stået zeppelinere under de lette stålkonstruktioner, ved jeg ikke.

Standene inde i hallerne

Bortset fra at varerne er lettiske, synes jeg egentlig ikke det indendørs marked adskiller sig væsentligt fra, hvad man ser i andre storbyer.

De udendørs stande


Jeg tror jeg vil vove den påstand, at man kan få ALT, på dette kæmpe marked. Man skal bare lede længe nok. Spørgsmålet er nok nærmere, om det nu også er noget vi, der besøger byen, har lyst til at have med hjem i kufferten.

Når du bevæger dig lidt væk fra hangar-hallerne ændrer markedet karakter, og jeg synes dermed også at varernes kvalitet ser ud til at være en anden.

Videnskabsakademiet

Ved siden af Centralmarkedet i Riga, ligger Det Lettiske Videnskabsakademi. Når du besøger markedet vil jeg anbefale, at du slår 2 fluer med ét smæk og tjekker det ud. Videnskabsakademiet er en 108 meter høj, speciel og ikke særlig køn bygningen, der i dag bl.a. bliver brugt af forskere. Den er en gave fra Stalin, og har fået tilnavnene Stalins fødselsdagskage og Kreml. Det er muligt at komme indenfor i bygningen, og op til en udsigtsplatform på 17. etage (der er elevator til 15. etage), hvis du vil op og nyde udsigten.

Så går turen tilbage i retning mod hotellet.


Lige et sidste blik mod de flotte bygninger, før vi gik gennem tunnelen, der går under de trafikerede gader.

Der var lidt wall-art på væggene i tunnelen.

Jeg synes helt sikkert besøget på Centralmarkedet i Riga og Videnskabsakademiet er et par “must-see’s” hvis du planlægger at besøge byen.

Vi besøgte dejlige Riga i december 2018, derfor sugede vi selvfølgelig julestemningen i byen til os. Du kan læse indlægget derfra HER.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    OnTrip.dk
    januar 9, 2019 at 2:31 pm

    Tak fordi du tog mig med tilbage til Riga. Jeg er faktisk ret vild med den by 😉

    Er fuldkommen enig at markedshallerne og Stalins grimme gave er to must-see I byen. Jeg var lige som dig ret vild med stemningen og den historie der er omkring hallerne og tusind tak for de lækre billeder 😉

    Vi var faktisk oppe og nyde udsigten fra Videnskabsakademiet. Det var en klar solskinsdag og udsigten var betagende 😉

    Tak for dejligt indlæg Kirsten.

    /Annette

    • Reply
      Kirsten
      januar 9, 2019 at 7:41 pm

      Selv tak, Annette – det var en fornøjelse 😀
      Ja, de er ting, man næsten er nødt til at besøge. En del af markedet er meget trøstesløst, men vejret gjorde det selvfølgelig ikke bedre. Det var faktisk vejret der gjorde, at vi fravalgte at tage op og nyde udsigten fra Videnskabsakademiets bygning, for disen hang så lavt, at vi alligevel ikke kunne se ret langt. Den bygning er aktså virkelig noget af et skrummel ha-ha….

      Tusind tak for din kommentar og besøg 😀

Leave a Reply